Om os

Få mere at vide om GoWiser
Vi er en startup virksomhed der har som mål at udvikle den optimale online platform til revisorer, ledelser og bestyrelser.
Stifter og medejer af GoWiser
Vi mener, at data er et af de vigtigste elementer i beslutningstagningen, og derfor er kvaliteten bag data afgørende.

Målet

Vores mål er at udvikle en online platform, som stiller en række digitale løsninger til rådighed for revisor, ledelser og bestyrelser, der har til formål, at give indsigt baseret på data.

Datamotor

I øjeblikket udvikler vi en datamotor, som bliver fundamentet for vores digitale løsninger. Løsningerne er primært fokuseret mod finansielle data.
Image

GoWiser

Vi er en startup virksomhed, hvis kernekompetencer ligger inden for softwareudvikling, revision og virksomhedsøkonomi. Vi består af en blanding af uddannet revisorer, samt dataloger og datateknikere med speciale i programmering.

Mission

Vores mission er at give revisorer og virksomheder de bedste forudsætninger for at foretage rettidig og oplyste beslutninger og rådgivning.

Dette vil vi gøre ved, at sikre virkningsfuld og målrettet revision og rapportering, der understøtter kundens informationsbehov.

Vision

Vores vision er at skabe en førende online platform indenfor nytænkende, datadrevet og effektiv revision og rapportering.

En platform der med indsigt baseret på data af høj kvalitet, gør mulighederne for beslutningstagen nemmere og mere effektiv.

Vores tidligere erfaring

GoWiser består af tidligere revisorer og programmører, der før har opfundet og bygget et data-revisionssystem for et af de største revisionshuse i Danmark.

Systemet ændrede måden man reviderede på i revisionshuset, ved at have fokus på brug af data og automatisering af processer.

Systemet blev udtænkt af teamet, som en reaktion på, at skulle starte forfra på sin dokumentation og analyser fra kunde til kunde, til trods for at den eneste forskel på handlingerne, var datainputtet. Derfor byggede vi en datamotor, der dannede standardiseret arbejdspapirer i Excel, med analyser og arbejdshandlinger der tog udgangspunkt i kundens data.

Systemet blev udtænkt, produceret, implementeret, videreudviklet og driftet af teamet. Vi stod for alt vedrørende systemet, hvilket spændte fra idéudvikling, programmering, undervisning, til markedsføring og support.

Softwareprogrammet blev i 2019/20 benyttet på over 8.000 revisioner. Programmet blev oversat til norsk samt engelsk og håndterede over 500 mio. transaktioner om året.